Navigation Navigation

Web Content Display Web Content Display

Sådan bruger du pollentallet

I pollensæsonen udsender Astma-Allergi Danmark dagligt meldinger om luftens indhold af de vigtigste allergene pollentyper. Det kaldes Dagens Pollental.

Hvad er Dagens Pollental?

Dagens Pollental er det gennemsnitlige antal pollen pr. kubikmeter luft pr. døgn målt i tidsrummet mellem kl. 13 i går til kl. 13 i dag. Tallet er det tætteste vi kommer på et 'her og nu'-estimat for mængden af pollen i luften.

Hvad kan jeg bruge Dagens Pollental til?

Dagens Pollental er en hjælp til dig, der enten har mistanke om pollenallergi eller har en kendt pollenallergi, dvs. en allergi, der er diagnosticeret af lægen ved fx en priktest.

Dagens Pollental er nemlig en guide til dig om, hvor vi er i pollensæsonen. Det finder du ud af ved at sammenligne Dagens Pollental med Pollenkalenderen, der viser et normalt sæson forløb. Brug den viden sammen med Dagens Pollenvarsling til at planlægge dit medicinindtag og daglige udendørs aktiviteter som fx fodboldkampe og vandreture i skoven.

Se pollenkalenderen

Pollenniveauer

Om Dagens Pollental er højt, lavt eller moderat afhænger af, hvilken slags pollen, der er tale om. Der er nemlig stor forskel på mængden af pollen fra de forskellige pollentyper. Hvor et pollental på 30-100 er moderat for birk, er bare 15 højt for hassel.

Hvor højt Dagens Pollental skal være, før du får symptomer, afhænger af din følsomhed. Nogle personer reagerer på lave pollental, mens andre først får symptomer ved høje pollental. Og billedet kan oven i købet ændre sig i løbet af sæsonen. Det vil sige, at personer, der tidligt i sæsonen ikke reagerer ved lave pollental, kan opleve at få symptomer i slutningen af en sæson, selvom der ikke er særlig mange pollen i luften.

For birk, græs og bynke bruger vi niveauer for Dagens Pollenvarsling til at afgøre, om Dagens Pollental er lavt, moderat eller højt. For hassel, el og elm udarbejder vi ikke pollenvarsling, men vi er sammen med DMI blevet enige om niveauer til at inddele Dagens Pollental efter.

Web Content Display Web Content Display

Web Content Display Web Content Display

Astma Pollen Astma Pollen

ØST
VEST
ØST
El:
497
Hassel:
55
Elm:
-
Birk:
-
Græs:
-
Bynke:
-
VEST
El:
119
Hassel:
5
Elm:
-
Birk:
-
Græs:
-
Bynke:
-
DAGENS SVAMPESPORENIVEAU
POLLENVARSLING

Web Content Display Web Content Display